Spring over hovedmenu

Målretning af aktiveringsindsatsen

Den 24. februar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om aktiveringsindsatsen i jobcentrene. Aftalen er baseret på et forslagskatalog udarbejdet af LO og DA.

Aftalen betyder, at aktiveringen og uddannelsestilbud i jobcentrene skal målrettes, så ledige i højere grad får hjælp til at kunne bestride jobområder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft.

Aftalen indeholder fire forslag til målretning af aktiveringsindsatsen:

  • Forsøg med uddannelse i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejde.
  • Målretning og forenkling af opkvalificerings- og vejledningsindsatsen.
  • Målretning af jobplaner.
  • Fremrykning af det tidspunkt hvor den ledige skal have et godkendt CV i CV-banken.

Læs aftaleteksten (PDF)