Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 et forlig om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesindsatsen skal til enhver tid understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.
Forligspartierne er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådighedsvurdering.
Reformens mål
- Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.
- Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.
- Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det.
- Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
- Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.
- Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer.
Elementer i beskæftigelsesreformen
- Regional uddannelsespulje på årligt 100 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.
- Pulje på årligt 150 mio. kr. til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.
- Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
- Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder.
- Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomhedsrettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering.
- Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling.
- Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.
- Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder, og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.
- Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder.
- 150 mio. kr. til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
- Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering.
- Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter den nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd.