Levetidsindeksering af folkepensionsalderen
Regeringen (Venstre) indgik i september 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Konservative, der bekræfter principperne for levetidsindekseringen af folkepensionsalderen.

Principperne for levetidsindeksering af folkepensionsalderen er en del af Velfærdsforliget fra 2006. Indekseringen indebærer, at den stigende levetid i befolkningen afspejler sig i flere år på arbejdsmarkedet.
Første levetidsindeksering får virkning fra 2030, hvor principperne indebærer en forhøjelse af folkepensionsalderen med ét år. Folkepensionsalderen forhøjes dermed fra 67 år i 2022-29 til 68 år i 2030. Efterlønsalderen ændres dermed fra 64 år til 65 år i 2027.
Uden levetidsindeksering ville stigende levetid give sig udslag i længere pensionsperiode og et uændret antal år på arbejdsmarkedet. Det ville indebære stigende offentlige udgifter til pension, men uændrede skatteindtægter fra arbejdsindkomster i arbejdslivet.