En forenklet beskæftigelsesindsats

Mange særregler og stive proceskrav til kommunernes arbejde med ledige har gjort indsatsen unødigt kompliceret og taget fokus fra det, der bedst hjælper ledige i job. Det er aftalepartierne enige om og har derfor nu indgået en aftale, der forenkler beskæftigelsesindsatsen og fjerner bureaukrati.

Aftalen betyder, at kommunerne får langt større frihed til at planlægge hjælpen til ledige. Fremover bliver der nogle simple minimumsregler på tværs af målgrupper, så kommunerne selv kan tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i den enkelte. Nogle ledige skal alene fokusere på at søge job den første tid, mens andre skal have et aktivt tilbud meget tidligt i ledighedsforløbet. Det kan fx være praktik i en virksomhed eller et kort uddannelsesforløb. Men det skal ikke længere være centrale krav, der i detaljer styrer kommunernes valg af indsats – den skal styres af den enkeltes behov.

Aftalepartierne er enige om, at den større frihed til kommunerne skal følges tæt. Hvis kommunerne slækker på indsatsen og overlader ledige til sig selv, skal det have konsekvenser. Der bliver derfor igangsat en skærpet opfølgning på kommunernes indsats, hvor det bliver muligt at skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar. I sidste ende kan staten sætte kommuner under administration med faste krav til indsatsen.

Aftalen betyder også, at ledige bliver mødt med fair krav, forståelige regler og slipper for et rigidt krav om jobsøgning. Har man fx et job på hånden, skal man ikke længere søge job de sidste seks uger, før man begynder i et nyt job. Derudover fjernes en række centrale krav til indholdet i samtalerne mellem jobcentret og ledige.

Desuden får virksomheder nemmere ved at byde ind med fx praktikpladser og løntilskudsjob, når mere end 180.000 ansøgninger fra virksomheder om løntilskud og virksomhedspraktik bliver automatiseret.

Centrale initiativer i aftalen

• Færre proceskrav til kontaktforløbet, der ensrettes på tværs af målgrupper, og enklere regler for samtalernes indhold
• Mere ansvar til a-kasserne i en fireårig forsøgsperiode, hvor udvalgte a-kasser i en fireårig periode får ansvaret for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet
• Kun ét krav til aktivering efter senest seks måneder ledighed. Herefter bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats
• Krav til jobsøgning fjernes. Ledige, der har et job på hånden eller som skal på fx efterløn eller barsel, skal ikke længere søge job de sidste seks uger
• Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet
• Virksomhedspraktikordningen forenkles, og formålet med praktikopholdet skærpes
• Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper, færre tilskudssatser samt højere tilskud til ledige i voksenlærlingeordningen
• Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres
• Styrket fokus på kommunernes resultater og skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater
• Der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats, der er lettere at forstå og lettere for kommuner og a-kasser at administrere efter