Spring over hovedmenu

Klare og konsekvente sanktioner i kontanthjælpssystemet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti) Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har den 16. november 2018 indgået en aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne. Kommunerne skal dog fortsat tage særlige hensyn til udsatte borgere i kontanthjælpssystemet.

Aftalepartierne er enige om, at hvis man modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, skal det have mærkbare og klare konsekvenser, hvis man misbruger systemet eller uden rimelig grund ikke lever op til sine pligter.

Modtager man fx uberettiget kontanthjælp, mens man er i udlandet, bliver ydelsen nedsat med op til en tredjedel i 20 uger, og der skal rejses krav om tilbagebetaling. Det samme er tilfældet, hvis man arbejder, mens man modtager kontanthjælp og undlader at oplyse kommunen om det. Som reglerne er i dag, bliver kontanthjælpen alene nedsat med en tredjedel og kun i tre uger.

Sanktionsreglerne bliver samtidig mere enkle. De nuværende 80 sanktionssatser på kontanthjælpsområdet reduceres til kun fire faste satser. Konsekvenserne bliver dermed klarere for borgerne, hvis de uden rimelig grund ikke lever op til deres pligter, og det bliver nemmere for kommunerne at bruge reglerne. I dag har kommunerne udfordringer med at bruge sanktionsreglerne korrekt og laver for mange fejl, viser flere praksisundersøgelser på området.

Aftalepartierne er også enige om, at kommunerne fortsat skal tage særlige hensyn til udsatte borgere. De skærpede sanktionsregler er målrettet borgere, der kan arbejde og stå til rådighed for job. Kommunernes brug af sanktioner skal derfor følges tæt fremover, så de nye regler ikke rammer udsatte borgere uhensigtsmæssigt.

Med aftalen skærpes indsatsen over for snyd med ydelser og fejludbetalinger. Aftalepartierne vil blandt andet sikre, at borgere, der har begået grove tilfælde af socialt bedrageri, bliver politianmeldt. Der skal også oprettes en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommunerne om reglerne for stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere og i forbindelse med politianmeldelse af borgere, der har begået socialt bedrageri.

Yderligere er der enighed om at ændre reglerne om flyttehjælp, så de ikke understøtter social eksport. Fremover bliver det den kommune, borgeren flytter til, der kan give flyttehjælp i stedet for den kommune, borgeren flytter fra, sådan som tilfældet er i dag.

Hovedinitiativer i aftalen

  • Sanktionen for uberettiget ophold i udlandet og uoplyst arbejde skærpes
  • De nuværende 80 sanktionssatser reduceres til fire, og samtidig udvides den skærpede rådighedssanktion. Der tages særlige hensyn til udsatte borgere
  • Kommunerne forpligtes til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri
  • Kommunerne får pligt til at indgå en aftale om jobsøgning fra første samtale med jobparate ledige og får desuden mulighed for hurtigere at træffe afgørelser om sanktioner for job- og uddannelsesparate
  • Stop for social eksport med flyttehjælp, fremover administrerer tilflytterkommunen reglerne og ikke fraflytterkommunen
  • Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommuner og a-kasser i sager om fremmedkrigere og socialt bedrageri
  • Udsatte borgeres retssikkerhed styrkes med klare rammer for partshøringen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  • Kommunernes vejledning til borgerne om rettigheder og pligter forenkles, så borgerne ikke er i tvivl om deres rettigheder og pligter
  • Kommunernes brug af sanktioner overfor udsatte borgere følges tæt med blandt andet praksisundersøgelser, og der skal gennemføres flere fokusrevisioner på udvalgte områder for at sikre borgernes retssikkerhed