NYHED / 24-09-2021
Implementeringsudvalget har afrapporteret – nu starter forhandlingerne om øremærket orlov
Regeringen modtog torsdag eftermiddag Implementeringsudvalgets afrapportering om EU’s orlovsdirektiv, som også er sendt til Folketingets partier. Fredag starter de politiske forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet.
Implementeringsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, har afsluttet deres arbejde med at vurdere, hvordan orlovsdirektivet fra EU mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i dansk lovgivning.
Ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har derfor indkaldt alle partier i Folketinget til forhandlinger om øremærket orlov fredag den 24. september kl. 13.