NYHED / 14-03-2023
Uge 11 i Folketinget
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i denne uge deltage i behandlingen af et lovforslag og mundtligt besvare et § 20-spørgsmål på beskæftigelsesområdet.
Tirsdag den 14. marts skal beskæftigelsesministeren deltage i tredjebehandlingen af lovforslag, L 14, der skal fremme, at ledige får mere målrettede tilbud, og at der bliver bedre muligheder for at holde digitale samtaler med ledige.
Dagen efter, onsdag den 15. marts, skal ministeren mundtligt besvaret et § 20-spørgsmål om diskrimination af etniske minoritetsborgere på arbejdsmarkedet.
Lovforslag L 14 om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Med lovforslaget udmøntes dele af anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i juni 2022.
Læs mere om lovforslaget på Folketingets hjemmeside Læs delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen§ 20-spørgsmål om diskrimination på arbejdsmarkedet
Ministeren skal forholde sig til følgende spørgsmål, S 329:
- Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte for at begrænse den
diskrimination, som etniske minoritetsborgere oplever på arbejdsmarkedet
eksempelvis i forbindelse med at søge efter læreplads eller komme til
jobsamtale?
Spørgsmålet er stillet af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Læs om § 20-spørgsmålet på Folketingets hjemmeside
Kontakt
Pressevagt
51232830