Spring over hovedmenu

NYHED / 30-04-2024

Knap 70.000 har fået tildelt ret til tidlig pension

Der er 68.800 borgere, der har fået tildelt ret til tidlig pension, siden det blev muligt at ansøge. Det viser en ny status på ordningen.

Det har været muligt at søge om ret til tidlig pension siden 1. august 2021. I perioden fra 1. august 2021 til 30. marts 2024 har godt 96.000 borgere søgt om tidlig pension. Af dem har 68.800 borgere fået tildelt ret til tidlig pension Det viser en ny status for ordningen fra Beskæftigelsesministeriet.

I alt har 18.800 personer haft glæde af ordningen.  Tidlig pension giver ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen, og man kan søge om retten, når man har rundet 61 år.

Tallene viser, at næsten 90 pct. af de personer, som er kommet på tidlig pension, er faglærte eller ufaglærte.

Særligt i Nord- og Vestjyske kommuner har en større andel af de personer, som er i målgruppen for tidlig pension, fået tildelt tidlig pension. 

Kontakt

Pressevagt

51232830