Spring over hovedmenu

Student til at følge op på kommunerne og a-kassernes beskæftigelsesindsats

Vil du være med til at sikre, at borgerne får de ydelser og den beskæftigelsesindsats, de har krav på, og kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem politiske intentioner og høj faglighed?  Så har vi to spændende studenterstillinger i kontoret Tilsyn i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Vær med til at sætte retning for tilsynet med a-kasser og kommuner 

Du bliver en del af et kontor med omkring 20 kollegaer, der arbejder med tilsyn og udvikling af tilsynsmetoder – et område, der har stor politisk bevågenhed. Vi udvikler og moderniserer tilsynsindsatsen og understøtter, at Folketingets intentioner med politiske aftaler og lovgivning udmøntes. Du bliver en del af et team og et kontor, hvor vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og et godt uformelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

Vi søger i alt to studenter til hhv. vores kommuneteam og vores a-kasseteam. Du kommer til at arbejde med udarbejdelse af rapporter, ledelsesinformation, svar på henvendelser fra borgere og myndigheder samt understøtte kontorets tilsyn med ydelser og indsatser. Du vil få mange kontaktflader og samarbejder internt i styrelsen og med vores eksterne interessenter, særligt kommuner og a-kasser.

Hos os har vi stort fokus på, at vores studenter udvikler deres grundlæggende kompetencer som embedsmænd, og vi lægger stor vægt på at sikre, at du er bedre rustet til et arbejde, når du er færdig med dit studie. Derfor prioriterer vi, at du bliver godt integreret i teamet med selvstændige ansvarsområder og løbende feedback på opgaveløsningen fra både chef og kollegaer.

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • har en god forståelse for tal og data eller lyst til at lære dette område
  • er grundig i dit arbejde og tager ansvar for egne opgaver
  • har gode formidlingsevner, både i tale og skrift
  • kan lide at samarbejde med både kollegaer og eksterne parter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er studenterstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen fordelt over to faste dage. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet. Vi ser gerne, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. december 2023.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende. 

Dit daglige arbejdssted er Haraldshus, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.  

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Tingskov på tlf. 72 21 77 00 eller teamchef Thomas Normann Pedersen på tlf. 72 21 77 10.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 29. september 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 40 og 41 i 2023. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Send ansøgning