Spring over hovedmenu

I denne video kan du møde nogle af vores dygtige jurister.

Jurist i departementet

I Beskæftigelsesministeriets departement bliver du som jurist en del af et stærkt juridisk fagligt fællesskab med mange dygtige og engagerede kolleger.

Som jurist i departementet kan du arbejde med en bred vifte af juridiske discipliner, som fx arbejdsret, ansættelsesret, forvaltningsret, offentlighedsret, EU-ret, databeskyttelsesret, udbudsret og personalejura. 

Du kan bruge dine juridiske kompetencer til opgaver, der er politisk højaktuelle. Det er nemlig os, der fastsætter og videreudvikler love og regler om alt på vores arbejdsmarked – lige fra barselsregler, danskernes arbejdsmiljø, pension og til, hvordan vi får flest muligt i arbejde. Beskæftigelseslovgivningen er omfattende og kompleks og får meget opmærksomhed fra politikere på Christiansborg, arbejdsgivere, lønmodtagere, kommuner og en lang række interesseorganisationer.

Du kan også bruge dine juridiske kompetencer til opgaver, hvor du understøtter medarbejdere og chefer i departementet og vores styrelser og er med til at sikre, at vi overholder gældende regler og retningslinjer.

Du bliver en del af Beskæftigelsesministeriets koncern, hvor mere end 150 jurister hver dag løser vidt forskellige juridiske opgaver. Vi er ambitiøse, brænder for vores opgaver og har samtidig blik for at hjælpe hinanden.

I koncernen er der gode muligheder for at du kan udvikle dig og være med til at præge de arbejdsopgaver, du løser. Du vil opleve, at der er flere muligheder for at rykke rundt internt i departementet eller på tværs af koncernen. 

Mød nogle af vores jurister

Mette Buur

Mød Mette som er jurist i Arbejdsretskontoret

Læs mere
Medarbejderportræt Stig

Mød Stig, som er jurist i Internationalt Kontor

Læs mere