Kontorchef til Arbejdsmarked 2
Har du lyst til at arbejde for at få flest muligt i job? Er du klar til at udvikle beskæftigelsesområdet og bygge bro mellem politik og praksis? Brænder du for at skabe motiverende ledelse og synlige resultater?
Flest muligt i job
I STAR arbejder vi for at sikre, at flest muligt er i job – til gavn for den enkelte, virksomhederne og Danmark.
Vi søger en kontorchef til centret Arbejdsmarked 2, der understøtter beskæftigelsesindsatsen for de jobparate målgrupper og virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland. Centret spiller en central rolle i styrelsen i forhold til implementering af beskæftigelsesindsatsen, og vi understøtter vores departement med politikforberedende arbejde rettet mod forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og virksomhedsservice. Ansvarsområderne omfatter bl.a. den aktive beskæftigelsespolitik, it-understøttelse, puljeadministration samt organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Desuden har centret ansvar for det internationale område for hele styrelsen.
Du bliver en del af et ledelsesteam i centret, som ud over dig består af en anden kontorchef og en teamchef. Sammen deler I personaleansvaret for 33 medarbejdere. Du kommer også til at indgå i STAR’s velfungerende chefgruppe og får reference til vores ene vicedirektør.
Dine vigtigste opgaver vil være at:
- stå i spidsen for arbejdet med beskæftigelsesindsatsen for de jobparate målgrupper og virksomhedsservice
- sikre fokus på implementering af de mange politiske aftaler samt understøtte vores departement i det løbende politiske arbejde
- være faglig sparringspartner for dine medarbejdere og sikre høj kvalitet i opgaveløsningen
- støtte det høje faglige niveau hos vores mange dygtige medarbejdere, motivere samt sikre trivsel og udvikling
- fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer med vores interessenter
- prioritere og sikre overblik i en travl hverdag med mange højt prioriterede opgaver.
Bliv vores nye chef og kollega
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation. Du lykkes bedst i rollen, hvis du også har følgende kompetencer og færdigheder:
- kan skabe trivsel, arbejdsglæde og resultater gennem en motiverende og anerkendende ledelsesstil
- har evnen til at holde overblikket og til at træffe beslutninger i komplekse sagsforhold - under tidspres
- har gennemslagskraft og kan kommunikere klart om mål, forventninger og beslutninger
- er resultatorienteret, udviser handlekraft og har gode samarbejdsevner
- har solid erfaring med processerne i et politisk system.
Vi tror på, at et udviklende arbejdsliv er med til at skabe både mening og arbejdsglæde. Du bliver en del af en landsdækkende styrelse, der lægger vægt på høj faglighed, og hvor vi arbejder tæt sammen om at finde de bedste løsninger til gavn for borgere og virksomheder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er ledig på grund af udløb af åremål. Vi vil gerne have, at du starter den 1. januar 2024.
Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse i staten med aflønning i løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand.
Dit daglige arbejdssted er i STAR’s hovedkontor i Vermundsgade 38, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vicedirektør Morten Fønsskov Greising på tlf. 72 21 78 32.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Bodil Neergaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 72 20 51 71.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 28. september 2023.
Vi forventer at holde samtaler den 4. oktober. Der kan indgå test i forløbet.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.