Lovprogram 2026/2027

Ministeren for ligestilling

Februar 2027

Lov om beskyttelse af mindreårige mod omvendelsesterapi rettet mod deres seksuelle orientering eller kønsidentitet

Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for børn og unge under 18 år, hvor der anvendes metoder, der har til formål at få en mindreårig til at ændre eller fornægte sin seksuelle orientering eller kønsidentitet. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.

Redegørelse til Folketinget:

• Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestilling for 2027

Beskæftigelsesministeren

Oktober 2026

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven (Vederlagsfri tandpleje for kontanthjælpsmodtagere og andre nærmere bestemte persongrupper og forsøg med udvidelse af løntilskudsordningen for nyuddannede med handicap)

Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om tilskud til tandpleje, så alle kontanthjælps modtagere m.fl. fremover får mulighed for vederlagsfri tandpleje. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ny model for voksentandplejen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra december 2025 og er i tråd med ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.

Lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. 

Lovforslaget har til formål at sikre en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager fra nærmere bestemte boligområder med henblik på at vurdere, om der er personer, som ikke opfylder betingelserne for den tilkendte førtidspension. Der etableres en regionalt forankret struktur af udvalgte kommuner, der får kompetencen til at træffe afgørelse i sagerne. Derudover indføres der med lovforslaget regler om, at førtidspensionister har pligt til at møde til samtaler eller tilbud, hvis kommunen har grundlag for at antage, at arbejdsevnen er forbedret, og at udeblivelse uden rimelig grund kan medføre, at pensionen nedsættes med op til 1.000 kr. pr. måned. Lovforslaget udmønter aftalen om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v. mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra december 2025.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende en aktiv beskæftigelsesindsats og indeholder en ny gennemskrevet hovedlov, herunder tilbageværende regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.)

Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende konsekvenser i øvrig lovgivning som følge af en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, værdigt sanktionssystem i balance, ny sygedagpengesats, fleksløntilskud fradrages ikke i ægtefællens pension m.v.)

Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende bl.a. et værdigt sanktionssystem i balance og en ny sygedagpengesats som følge af afskaffelsen af jobafklaringsforløb. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.

Ændring af barselsloven (Sorgorlov til en efterlevende forælder til et mindreårigt barn)

Lovforslaget har til formål at indføre ret til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge, hvor den ene forælder dør, og der er mindreårige børn, så familierne får bedre vilkår for at håndtere deres sorg. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2026 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti fra oktober 2025.

Ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution m.v. (Tilføjelse af religion eller tro, alder og handicap til Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde)

Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiverne om standarder for ligebehandlingsorganer (direktiv 2024/1499 og direktiv 2024/1500). Direktiverne fastsætter minimumskrav til ligebehandlingsorganers virke for at gøre dem mere effektive og sikre deres uafhængighed med 
henblik på at styrke anvendelsen af princippet om ligebehandling. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 97 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).

Ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder m.v (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer)

Lovforslaget gennemfører løngennemsigtighedsdirektivet (direktiv 2023/970), som har til formål at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet gennem øget åbenhed. Lovforslaget bygger på 
et fælles forståelsespapir udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation med inddragelse af og opbakning fra parterne på det offentlige område i regi af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg.

Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om kemikalier (Nedlæggelse af Produktregisteret)

Lovforslaget har til formål at nedlægge Produktregisteret, som er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Som konsekvens foreslås en ændring af kemikalieloven, således at indsendelse af oplysninger, der tidligere kunne fremsendes til Produktregisteret, kan fremsendes til miljøministeren. Baggrunden for forslaget er, at Produktregisteret ikke længere har tilstrækkelig relevans for myndighederne som følge af omfattende EU-regulering på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2027.

Ændring af barselsudligningsloven (Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen)

Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra 2.200 kr. til 2.300 kr. pr. 1. januar 2027.

November 2026

Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af ydelsen på tidlig pension og fastholdelse af tilgangsalder i tidlig pension for årgang 1963-1965) 

Lovforslaget har til formål at hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000 kr. pr. måned og fastholde den tidligste tilgangsalder for tidlig pension i 2027. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.

Februar 2027

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om social pension (Lempelse af fradragsregler for arbejde i efterløn, fleksydelse og tidlig pension)

Lovforslaget har til formål at lempe modregningsreglerne for arbejdsindkomst/arbejdstimer i efterløn, fleksydelsesordningen og tidlig pension. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.

Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af pension med 1.000 kr. om måneden til de folkepensionister, der har mindst) 

Lovforslaget har til formål at hæve folkepensionsydelsen med 1.000 kr. til de folkepensionister, der har mindst. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.

Lov om platformsarbejde

Med lovforslaget implementeres direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (direktiv 2024/2831). Lovforslaget sikrer direktivets formål, som er at forbedre arbejdsvilkår og databeskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.

Ændring af lov om indkvartering af ansatte, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdsskadesikring (Forhøjelse af bødeniveau, ophævelse af tavshedspligt ved samtykke, ophævelse af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af anmeldereglerne for arbejdsulykker)

Lovforslaget har bl.a. til formål at forhøje bødeniveauet for materielle overtrædelser af lov om indkvartering af ansatte, så det svarer til bødestørrelserne efter arbejdsmiljøloven. Derudover indføres samme regler om samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om klager, som gælder efter arbejdsmiljøloven samt hjemmel til, at visse af arbejdsmiljølovens bestemmelser om behandling af data også finder anvendelse for administration af lov om indkvartering af ansatte. Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve udstationeringslovens revisionsbestemmelse. Endelig har lovforslaget til formål at konsekvensændre anmeldereglerne for arbejdsulykker som følge af tidligere lovændringer om lempelse af anmeldekravet.

Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Indførelse af beskæftigelseskrav for dimittender)

Lovforslaget har til formål at indføre et beskæftigelseskrav som betingelse for at kunne modtage dagpenge på dimittendvilkår. Med lovforslaget indføres et beskæftigelseskrav på i gennemsnit 4 
timer om ugen. Visse grupper af dimittender vil blive undtaget for beskæftigelseskravet. Beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af de 18 måneder med flest timer inden for de seneste 24 måneder før uddannelsens afslutning. Lovforslaget har ligeledes til formål at sænke statsbidraget for dimittender, der bliver berørt af beskæftigelseskravet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2027.

Lov om konsekvenserne ved genindførelse af store bededag som helligdag

Lovforslaget har til formål at sikre, at store bededag fra og med 2030 anses som en helligdag. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firkløverregeringen” fra juni 2026.