Trepartsaftaler

2022

Trepartsaftale om forlængelse af voksen-, efter- videreuddannelse (VEU), indgået i september 2022

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge aftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse i endnu et år. Aftalen indebærer en fuld videreførelse af de initiativer i VEU-trepartsaftalen fra 2017, som ikke allerede er afsluttede.

Parterne er desuden enige om at udskyde de ordinære VEU-trepartsforhandlinger til 2023. Det er også blevet besluttet, at der ikke gennemføres en ny udbudsrunde i 2023, men at regeringen udarbejder forslag til en ny model for udbudsrunder på AMU-området.

Trepartsaftale om seksuel chikane, indgået i marts 2022

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om seksuel chikane, der skal understøtte en kulturforandring på arbejdspladsen.

Med trepartsaftalen sættes der ind på flere centrale områder:

• Reglerne tydeliggøres, så arbejdsgiveren ikke er i tvivl om sit ansvar og pligter.
• Godtgørelsesniveauet i særligt grove sager om seksuel chikane hæves med 33 procent.
• Bedre retsstilling for elever og lærlinge, som udsættes for seksuel chikane
  Øget fokus på seksuel chikane i arbejdsmiljøarbejdet – inkl. APV-arbejdet – på den enkelte arbejdsplads.
• Det tydeliggøres i reglerne, at ansatte har pligt til at videregive oplysninger om seksuel chikane i arbejdet, hvis de bliver opmærksomme på det, og ikke selv kan løse det.
• Årlige opgørelser over antallet af Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger om seksuel chikane og mobning.
• Der nedsættes en alliance med alle relevante organisationer, som skal sikre et fortsat fokus på seksuel chikane. Regeringen ønsker at afsætte 5 mio. kr. til alliancen i 2023.

Trepartsaftale om forlængelse af integrationsgrunduddannelsen (igu), indgået i februar 2022

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at videreføre den nuværende igu-ordning i yderligere halvandet år, så den løber frem til 1. januar 2024. Aftalen har til formål at hjælpe flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet.

Parterne er samtidig enige om at genforhandle ordningen i forlængelse af Reformkommissionens anbefalinger, så igu-ordningen kan ses i sammenhæng med foreslåede eller kommende reformtiltag.

Trepartsaftale om forlængelse af lønkompensationsordning, indgået i januar 2022

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning for hårdt ramte virksomheder til og med den 15. februar. Det sker i lyset af de forlængede restriktioner, der blev meldt ud den 12. januar, og som løber frem til den 31. januar. 

Det giver virksomhederne og deres ansatte ekstra 15 kalenderdage med kompensation efter restriktionernes ophør.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er også enige om, at lønkompensationsordningen er midlertidig og ikke bør løbe længere end højst nødvendigt i den nuværende situation med stigende mangel på arbejdskraft.

Det er endvidere aftalt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter mødes igen den 1. februar og gør status.

2021

Trepartsaftale om forlængelse af lønkompensationsordningen, indgået i december 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt at forlænge den nuværende midlertidige lønkompensationsordning til og med den 31. januar 2022 set i lyset af de nyligt udmeldte restriktioner, som løber til den 16. januar 2022.

Med forlængelsen, vil de samme betingelser gøre sig gældende som aftalt med ’Trepartsaftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning og lønkom-pensation’ af den 10. december 2021.

Der stilles fortsat ikke krav om afholdelse af feriedage. Dog vil det med forlængelsen igen vil være muligt for virksomheder at indgå i lønkompensationsordningen på baggrund af et antalskritierum. Den tidligere forudsætning om, at virksomhederne skal stå over for at afskedige 30 pct. af medarbejderstaben eller 50 ansatte vil igen være gældende for at kunne søge om lønkompensation med tilbagevirkende kraft fra den 10. december 2021 til og med den 31. januar 2022.

Tvangslukkede virksomheder vil fortsat have mulighed for at søge om lønkompensation, så længe de er lukket ved forbud.

Trepartsaftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning og lønkompensation, indgået i december 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, der i en tid med stigende smittetryk og nye række restriktioner skal skabe tryghed for lønmodtagere og virksomheder. 

Trepartsaftalen indeholder tre tiltag:

For det første forlænges den midlertidige arbejdsfordelingsordning til den 31. marts 2022. Ordningen stod til at udløbe ved årsskiftet.

For det andet er der enighed om, at lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksomheder skal gælde så længe, der er virksomheder, som har forbud mod at holde åbent. Det betyder, at natteliv, spillesteder mv., der lukkes direkte som følge af restriktionerne, kan hjemsende deres medarbejdere på lønkompensation. 

Og for det tredje er der aftalt en midlertidig lønkompensationsordning for følgeerhverv og de virksomheder, der er hårdt ramt henover jul og nytår. Virksomheder, der sender over 30 pct. af medarbejderne hjem som en konsekvens af restriktionerne, vil være omfattet af ordningen. Ordningen vil gælde fra den 10. december 2021 til den 15. januar 2022.

Trepartsaftale om suspendering af arbejdsgiverperioden samt ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn, indgået i november 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH, DA, AC, KL og Danske Regioner) er enige om at genindføre den midlertidige suspendering af arbejdsgiverperioden samt den midlertidige ordning med barselsdagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19.

Aftaleparterne er enige om, at aftalen er en vigtig forudsætning for at holde samfundet åbent og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet mest muligt. 

Ordningerne skal gælde fra den 23. november frem til den 28. februar 2022. De omfatter også selvstændige.

Ordningerne ligger i tråd med dem, der tidligere var i brug under pandemien, men udløb den 1. juli i år. Til forskel fra sidste gang kan man dog i tilfælde af hjemsendt barn få barselsdagpenge fra første dag uden først at skulle bruge omsorgsdage eller 1. og 2. barns sygedage. 

Trepartsaftale om coronapas, indgået i november 2021

Regeringen, FH og DA indgik den 12. november 2021 en trepartsaftale, som skal give virksomheder mulighed for at kræve coronapas af ansatte.

Trepartsaftalen skal være med til at skabe mere tryghed på arbejdspladserne og sikre, at virksomhederne kan mindske risikoen for stor smittespredning blandt de ansatte og tab af omsætning.

Muligheden for at kræve test af ansatte gælder kun i forhold til corona, og aftalen gælder så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 

Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft, indgået i oktober 2021

Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL indgik onsdag den 6. oktober 2021 en trepartsaftale, som skal skaffe flere hænder til virksomhederne på den korte bane.

Med aftalen sættes der ind på fire centrale områder: 

• Bedre match mellem ledige og virksomheder. 
• Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job.
• Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job.
• Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Trepartsaftale om tilpasning af lønkompensationsordningen i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark, indgået i april 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik tirsdag den 13. april 2021 en trepartsaftale, der giver virksomhederne mulighed for, at medarbejdere omfattet af lønkompensationsordningen kan genoptage deres arbejde i de sidste syv kalenderdage op til virksomhedens genåbning, uden at det påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld lønkompensation for disse dage.

Muligheden vil gælde både den generelle lønkompensationsordning og ordningen for tvangslukkede virksomheder. Den kan benyttes én gang for hver lønkompenserede medarbejder, som desuden skal have været omfattet af ordningen i mindst 30 dage i alt.

Trepartsaftale om at forlænge lønkompensationsordningen frem til den 30. juni 2021, indgået i marts 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik fredag den 26. marts 2021 en aftale om, at trepartsaftalen fra den 14. januar 2021 om lønkompensationsordningen forlænges til at gælde til og med 30. juni 2021. Forlængelsen vil følge de aftalte forudsætninger fra trepartsaftalen i januar.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at drøfte udfasningen af lønkompensationsordningen, når regeringens ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger senere på foråret.

Trepartsaftale om forlængelse af lønkompensation i alle brancher indgået i januar 2021

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik torsdag den 14. januar 2021 en aftale om at forlænge lønkompensation til de skærpede restriktioner ophører, så den fortsat kan være med til at hjælpe både lønmodtagere og virksomheder i en svær periode. Det sker efter, at den generelle nedlukning af samfundet er blevet forlænget i lyset af den alvorlige corona-situation, hvor mange er smittede, og antallet af indlagte stiger.

Med forlængelsen er parterne desuden enige om, at der genindføres mulighed for, at virksomhederne kan varsle ferie for den enkelte lønmodtager svarende til én feriedag optjent efter ferieloven eller én afspadseringsdag med løn eller – hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelig ferie eller afspadsering svarende til en dag – afholde tjenestefri i én dag uden løn pr. lønkompenserende måned (28 kalenderdage), når medarbejderne er hjemsendt på lønkompensation.

2020

Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen indgået i december 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 22. december 2020 en trepartsaftale om nye mål for arbejdsmiljøet i Danmark, som gælder til 2030.

Målene skal fremme et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning.

Der er konkret aftalt fire nye nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen:

• Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser – færre skal udsættes for arbejdsulykker
• Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen
• Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger
• Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger

Aftalen skal omsættes til egentlige måltal i udvalgte brancher, da udfordringerne kan være forskellige alt afhængig af branche.

Regeringen har sammen med seniorpensionsforligskredsen afsat 95 mio. kr. til Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, som skal understøtte, at Danmark når de nationale arbejdsmiljømål.

Parterne er enige om inden udgangen af 2024 at gennemføre en evaluering af de nationale arbejdsmiljømål. Aftalen sætter desuden et ambitiøst forskningsspor i gang for at opnå bedre viden, der på sigt kan indgå i målene. Arbejdet indgår i udmøntningen af den nye nationale forskningsstrategi for arbejdsmiljø.

Trepartsaftalen er en udløber af Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019, hvor det fremgår, at arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for arbejdsmiljøindsatsen ved at tage del i at fastsætte og følge op på målene for arbejdsmiljøet.

Det fremgår desuden af aftalen, at arbejdsmiljøforligskredsen skal godkende trepartsaftalen om nye arbejdsmiljømål. Beskæftigelsesministeren indkalder til en drøftelse om det først i 2021.

Trepartsaftale om justeringer af igu-ordningen indgået i december 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 21. december 2020 en aftale om at udvide og forbedre integrationsgrunduddannelsen (igu), som skal hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Parterne er blevet enige om følgende:

• Ordningen vil fremover omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til ti år. Indtil nu har ordningen kun omfattet dem, der har været i landet i op til fem år. Det er forventningen, at dette vil øge målgruppen, som pr. 31. december 2019 udgjorde omkring 8.500 personer, til ca. 12.100 personer.
• Omfanget af uddannelse i et igu-forløb skal stige med tre uger til i alt 23 uger.
• Der afsættes 1,5 mio. kroner i 2021-2024 til at styrke den nuværende sprogmakker-ordning, hvor igu-ansatte kan få tilknyttet en sprogmakker i den virksomhed, de er ansat på.
• Kommunikationsindsatsen og samarbejdet på tværs af jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne styrkes for at sikre, at der etableres og gennemføres relevante uddannelsesforløb for igu-ansatte.
• Regeringen skal i andet halvår af 2021 indkalde parterne til drøftelser om en forlængelse af ordningen, inden den udløber i juni 2022.

Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. maj 2021.

Trepartsaftale om genindførsel af lønkompensationsordningen indgået i december 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10. december 2020 en trepartsaftale om at genindføre lønkompensationsordningen som følge af indførsel af restriktioner.

Modellen er skruet sammen som den lokale lønkompensationsordning fra Nordjylland og lønkompensationsordningen fra foråret. Med tillægsaftalen til trepartsaftalen kan alle virksomheder i hele landet søge. 

Muligheden for lønkompensation løber henover juleferien, hvor der er flere fridage, og derfor indebærer aftalen, at virksomheder ikke vil modtage kompensation for tre dage, hvor en stor del af virksomhederne i forvejen vil være lukket ned.

Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked indgået i november 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 21. november 2020 en trepartsaftale om at gøre det mere attraktivt at søge job i social- og sundhedssektoren og tiltrække flere elever til social-og omsorgsuddannelserne.

Med aftalen forpligter kommunerne sig blandt andet fra 1. juli 2021 til at ansætte voksne elever på 25 år og derover allerede fra uddannelsens begyndelse. Dermed sikres det, at de voksne elever får løn under det indledende grundforløb og en klar aftale om, hvor de skal fortsætte i praktik efter grundforløbet. Dette skal være med til at styrke rekrutteringen til uddannelsen og reducere frafaldet, så der samlet set uddannes flere social- og sundhedsassistenter.

Trepartsaftale om forlængelse af midlertidig arbejdsfordelingsordning indgået i november 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 27. november 2020 en trepartsaftale om at forlænge arbejdsfordelingsordningen, så private virksomheder kan anvende den i alle 12 måneder i 2021 – uanset om de har benyttet ordningen i 2020.

Med ordningen kan virksomheder, som på grund af udbruddet af corona-virus fortsat er udfordret, benytte sig af arbejdsfordeling. Medarbejderne deler på den måde det arbejde, der er, og i den resterende tid uddanner de sig eller er hjemme på dagpenge.

Trepartsaftalen gør også ordningen mere fleksibel, så arbejdsmarkedets parter kan aftale, at virksomhederne på deres overenskomstområde får mulighed for at nedsætte arbejdstiden med helt op til 80 procent frem for de nuværende 50 procent. Det bliver også muligt under visse betingelser at indkalde afløsere til pludseligt opstået medarbejde, hvilket især har været et ønske fra hotel- og restaurationsbranchen. Desuden bliver reglerne om ordningen mere enkle at administrere for a-kasserne.  

Medarbejdere i ordningen kan modtage en forhøjet dagpengesats og trækker ikke på deres to-årige dagpengeret, mens de er i ordningen.

Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar indgået i november 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 21. november 2020 en trepartsaftale, der skal mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte.

Aftalen indebærer, at der afsættes 500 mio. kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En central del af aftalen er en ny ansvarsfordeling, der betyder, at erhvervsskolerne skal påtage sig et langt større ansvar for at finde lærepladser til de elever, som ikke selv finder en læreplads. Dette skal ske med bistand fra arbejdsmarkedets parter gennem de faglige udvalg på de enkelte uddannelser. Der afsættes 141 mio. kroner i 2021 og 139 mio. kroner årligt fra 2022 og frem til det lærepladsunderstøttende arbejde.

Trepartsaftale om lokal lønkompensationsordning som følge af ekstraordinær smitteudvikling i Nordjylland indgået i november 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 7. november 2020 en trepartsaftale, der har til hensigt at undgå afskedigelser af medarbejdere samt afhjælpe de berørte virksomheder i de syv nordjyske kommuner, der er berørt af nye, lokale restriktioner for at begrænse corona-smitten.

Med aftalen indføres en lokal lønkompensation, hvor virksomheder i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø Kommune får adgang til at søge om lønkompensation. Den lokale lønkompensation vil generelt basere sig på forudsætningerne for den tidligere lønkompensationsordning, men der vil ikke blive stillet krav om afholdelse af feriedage for medarbejdere.

Den lokale lønkompensationsordning vil udgøre 75 procent af de samlede lønudgifter for funktionærers løn månedligt og 90 procent af de samlede lønudgifter for ikke-funktionærers løn månedligt, dog maksimalt 30.000 kr. pr. omfattet ansat.

Med aftalen er parterne derudover enige om ekstraordinært at indføre en ny pendlingslønkompensationsordning, der giver virksomhederne mulighed for at få lønkompensation for netop de medarbejdere, som skal pendle fra en anden kommune og ikke kan arbejde hjemmefra.

Pendlingslønkompensationsordningen vil udgøre 75 procent af de samlede lønudgifter for funktionærers løn månedligt og 90 procent af de samlede lønudgifter for ikke-funktionærers løn månedligt, dog maksimalt 45.000 kr. pr. omfattet ansat.

Ordningerne gælder frem til den 3. december 2020.

Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19 indgået i september 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10. september 2020 en trepartsaftale, der giver forældre til børn hjemsendt som følge af covid-19 mulighed for midlertidigt at modtage barselsdagpenge efter barselsloven, indtil barnet igen kan komme i institution eller i skole. Både lønmodtagere og selvstændige er omfattet af den midlertidige ordning.

Forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er en betingelse, at ingen af barnets forældre har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage og afspadsering, de kan bruge til pasning af deres børn. Hvis barnet er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden havde opbrugt barns første og anden sygedag.

Med aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter samtidig enige om at opfordre til, at der på arbejdspladserne udvises stor fleksibilitet og forståelse, hvis der er en medarbejder, som kommer i den situation, hvor et barn er konstateret smittet eller er hjemsendt som nær kontakt.

Ordningen trådte i kraft den 29. september 2020, og gælder frem til den 31. december 2020.

Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked indgået i august 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 31. august 2020 en trepartsaftale, der skal hjælpe både medarbejdere og virksomheder i forbindelse med, at lønkompensation er udløbet.

Trepartsaftalen om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning skal gælde året ud og være med til at forebygge fyringer, efter udfasningen af lønkompensationsordningen. De nye muligheder giver medarbejdere større tryghed, blandt andet med højere dagpenge, og er med til at holde hånden under de virksomheder, der fx er ramt på grund af nedgang i eksporten som følge af corona.

Med arbejdsfordeling kan man dele det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Mens man er hjemme, modtager man dagpenge. Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner pr. måned. Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil man som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Derudover vil ansatte i arbejdsfordeling ikke bruge af deres dagpengeret.

Trepartsaftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning indgået i juni 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 5. juni 2020 en trepartsaftale om en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning. Ordningen forlænges fra den 9. juli til og med den 29. august, hvor der i perioden stilles krav om afvikling af den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Herefter ophører ordningen endeligt.

Lønkompensationsordningen forlænges dog yderligere for lønmodtagere i virksomheder, som er fuldt lukket som følge af, at de ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent. For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet ophæves.

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder indgået i maj 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 28. maj 2020 en aftale, der fordeler et overskydende beløb fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på 5,4 milliarder kroner til virksomheder. Det skal bane vejen for flere lærepladser i en tid, hvor der oprettes markant færre lære- og elevpladser.

Med aftalen indføres en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Her får virksomhederne resten af året dækket 75 pct. af deres igangværende lærlinges løn. Derudover gives der løntilskud for så vidt angår nye aftaler på hhv. 45 pct. til korte aftaler og 90 pct. til ordinære uddannelsesaftaler. Løntilskudsordningen gælder fra 1. maj til 31. december 2020.

For at stimulere dansk økonomi og understøtte den fortsatte oprettelse af lærepladser er aftaleparterne enige om at yde et ekstraordinært tilskud på samlet set 1,4 mia. kr. til samtlige arbejdsgivere.

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får desuden forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 pct. i 2. halvår af 2020.

Aftale om forlængelse af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation indgået i april 2020
Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev den 18. april 2020 enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning med en måned, så den gælder frem til og med 8. juli.

Lønkompensationsordningen bliver dertil justeret, så muligheden får at få lønkompensation til medarbejdere i fleksjob bliver ens, uanset om medarbejderen er på den gamle eller den nye fleksjobordning.

Virksomhederne skal genansøge om forlængelse for perioden fra 9. juni til 8. juli 2020 hos Erhvervsstyrelsen.

Aftale om styrkelse af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation indgået i marts 2020
Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev den 30. marts 2020 enige om at forhøje støtten i den eksisterende lønkompensationsordning, som blev indgået 15. marts. Formålet er at sikre, at endnu flere virksomheder gør brug af ordningen, så endnu flere lønmodtagere kan beholde deres job.

Den styrkede ordning betyder, at det maksimale støtteniveau for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra henholdsvis 23.000 og 26.000 til 30.000 kroner per måned per omfattet fuldtidsansat.

Den styrkede midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er dermed også omfattet af det højere støtteniveau.

Trepartsaftale om vilkår for lærlinge og elever i den midlertidige lønkompensationsordning indgået i marts 2020

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 24. marts 2020 aftale om lønkompensation der indbefatter vilkår for lærlinge og elever.

Med aftalen kan der gives et tilskud pr. lærling/elev til virksomheder, der pga. coronakrisen står overfor at varsle afskedigelser af mindst 30 pct. af deres medarbejdere eller mindst 50 medarbejdere således at virksomhederne kan fastholde deres lærlinge/elev. Tilskuddet er på 90 pct. af lønnen.

Det er en forudsætning, at lærlingen/eleven modtager sin normale løn. Dertil forudsættes det, at virksomhederne ikke kan få lønkompensation i de perioder, hvor eleven/lærlingen er på skole, idet virksomheden efter gældende regler får refusion fra AUB til dækning af lønudgifter under skoleophold.

Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation indgået i marts 2020
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 15. marts 2020 en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Aftalen er et stort bidrag til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i fællesskab sikrer, at COVID-19 i mindst muligt omfang rammer danskernes arbejde og levebrød.

Med aftalen sikrer regeringen og arbejdsmarkedets parter, at virksomheder, der oplever ordrenedgang og færre kunder som følge af COVID-19 og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i tre måneder kan få delvis refusion for afholdte lønudgifter.

Virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen.

Den midlertidige kompensationsordning gælder fra 9. marts til 9. juni 2020.

2017

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse indgået i oktober 2017
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017 en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.

Medarbejdere og virksomheder får adgang til et stærk, målrettet, overskueligt og mere fleksibelt uddannelsessystem. Den indgåede aftale løber over fire år.

2016

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser indgået i august 2016
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 19. august 2016 indgået en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser.

Trepartsaftalen skal bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed.

Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration indgået i marts 2016
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 17. marts 2016 indgået en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration. 

Med trepartsaftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om rammerne for en bedre integrationsindsats, der kan bane vejen for, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og nærmere selvforsørgelse.