Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange offentligt forsørgede den enkelte kommune kan forventes at have på baggrund af kommunens rammevilkår. Det forventede antal personer sammenlignes derefter med det faktiske antal i kommunen, og forskellen giver en pejling af, hvor godt kommunen klarer sig.
De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse end forventet ud fra deres rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.
Nederst på ranglisten er derimod de kommuner, der klarer sig dårligst, og som har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet. Dagpengeområdet består af dagpenge. Sygedagpengeområdet består af sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Kontanthjælpsområdet består af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse.
Top 10: Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2. halvår 2023 – 1. halvår 2024
Plads |
Kommune |
Forskel i forhold til forventet |
1. |
Billund |
-0,9 pct. point |
-150 personer |
2. |
Ballerup |
-0,7 pct. point |
-220 personer |
3. |
Vejen |
-0,6 pct. point |
-160 personer |
4. |
Rebild |
-0,6 pct. point |
-100 personer |
5. |
Læsø |
-0,5 pct. point |
0 personer |
6. |
Faxe |
-0,5 pct. point |
-110 personer |
7. |
Holbæk |
-0,5 pct. point |
-210 personer |
8. |
Albertslund |
-0,4 pct. point |
-80 personer |
9. |
Fredensborg |
-0,4 pct. point |
-110 personer |
10. |
Rudersdal |
-0,4 pct. point |
-140 personer |
Eksempel:
Billund er placeret som nr. 1 ud af 98 kommuner. Billund er dermed den kommune, der klarer sig bedst. Billund har 0,9 procentpoint færre på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 150 personer færre end forventet.
Se hele ranglisten (PDF)