Ungeløftet: De 43.000 unge uden uddannelse og arbejde skal hjælpes i job
Et bredt flertal i Folketinget vil løfte de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde ind på arbejdsmarkedet. Aftalen lægger blandt andet op til et nyt partnerskab på tværs af samfundsaktører, der skal skabe jobåbninger til de unge.
Den danske økonomi er stærk. Løbende reformer har understøttet et dansk arbejdsmarked med generel høj beskæftigelse og lav ledighed. Alligevel er der stadig 43.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Næsten halvdelen har en psykiatrisk diagnose, og mange har flere forskellige udfordringer, der kan gøre det svært at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kræver handling.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre blev derfor i oktober 2024 enige om en aftale, der skal hjælpe med at løfte de ca. 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller har et arbejde.
Aftalepartierne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet går til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne tager højde for hele den unges situation på tværs af bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri.
Partierne lægger også op til et nyt, stærkt partnerskab mellem relevante aktører tæt på de unge, som både skal skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet.
Ungeløftet - et nationalt partnerskab
Partnerskabet Ungeløftet er et unikt samarbejde mellem regeringen, virksomheder, kommuner og civilsamfundsorganisationer, som sammen skal løfte opgaven med at få flere unge i arbejde.
Mens virksomhederne forpligter sig til at hjælpe de unge fx ved at skabe flere jobåbninger til dem, vil civilsamfundet og kommunerne blandt andet ruste de unge til at tage et arbejde.