Flere unge skal have et fritidsjob
Arbejdsmarkedets parter og samtlige partier i Folketinget støtter regeringens ambition om, at flere unge skal arbejde ved siden af skolen og opleve fordelene ved at have et fritidsjob.
Andelen af unge med et fritidsjob er faldet over de seneste årtier. Der er i dag 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne. Den udvikling skal vendes.
Regeringen fremlagde i juni 2024 en række initiativer, som skal sikre, at flere unge får lyst til og mod på at arbejde efter skoletid, og at det bliver nemmere for arbejdsgivere at ansætte unge i fritidsjob - i flere brancher. Efterfølgende indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en fælles forståelse om flere fritidsjob.
I september 2024 indgik regeringen en aftale med samtlige partier i Folketinget, hvor partierne tilslutter sig de lovændringer, der kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob.
Bred opbakning til at flere unge skal have et fritidsjob
I juni 2024 indgik regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles forståelse om flere fritidsjob. I september 2024 tilsluttede samtlige partier i Folketinget sig de lovændringer, der kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob. Det drejer sig om:
- Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år.
- Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats.
- Unge, der er fyldt 15 år, må i dag som udgangspunkt arbejde i tidsrummet mellem 06-20. Det udvides, så de kan arbejde i tidsrummet mellem 06-22 eller 07-23 på tværs af alle brancher.
Aftalekredsen er derudover enige om, at det er hensigtsmæssigt at fremrykke datoen for afslutningen af undervisningspligten fra udgangen af juli til udgangen af juni. Det giver 15-årige bedre mulighed for at tage et fritidsjob i sommerferien, hvor de afslutter 9. klasse.
Oversigt over øvrige initiativer, der skal gøre det lettere for arbejdsgivere og foreningsliv at tilbyde unge et fritidsjob
Unge på 13-14 år må varetage flere arbejdsfunktioner
Ungebekendtgørelsen har en liste med arbejdsfunktioner, som 13-14-årige og undervisningspligtige unge kan udføre. Listen udvides med flere arbejdsopgaver, bl.a. lektiehjælp, hjælpetræner og lettere tilberedning og anretning af mad.
Ophæve begrænsning af, hvor unge på 13-14 år må arbejde
I dag er 13-14-årige og undervisningspligtige unges arbejdsfunktioner afgrænset til konkrete steder. Det ophæves, så unge kan udføre de samme arbejdsfunktioner alle steder.
Tillade at unge på 13-14 år må arbejde med ufarlige maskiner
I dag må 13-14-årige og undervisningspligtige unge ikke arbejde med maskiner. Unge kan fremover arbejde med ufarlige maskiner.
Tillade at unge på 13-14 år må arbejde med flere stoffer og materialer
13-14-årige og undervisningspligtige unge kan fremover arbejde med milde kemikalier, hvor der ikke er risiko for skadelig udsættelse.
Mulighed for at unge på 15-17 år må arbejde alene i butikker på skæve tidspunkter
I dag må 15-17-årige, der ikke er omfattet af undervisningspligten, ikke arbejde alene i butikker i tidsrummet mellem kl. 18-6 på hverdage og kl. 14-6 i weekender. Det tillades, hvis den unge kan få hurtig og effektiv hjælp af en person over 18 år.
Undervisningspligten og samspillet med arbejdsmiljøreglerne
Beskæftigelsesministeriet og Børne- og undervisningsministeriet vil se på samspillet mellem undervisningspligten og arbejdsmiljøreglerne.
Bedre mulighed for at unge på 15-17 år kan arbejde på skæve tidspunkter
15-17-årige kan fremover også arbejde mellem kl. 4-6 og 20-00 på hospitaler, plejehjem, fabrikker og lagre.
Gennemgribende regel-forenkling af ungereglerne
Ungereglerne gennemskrives for at sikre bedre og mere enkel formidling.
Bedre vejledning om reglerne for unges arbejde
Der udarbejdes nyt formidlingsmateriale om ungereglerne, der bl.a. gør det klart, hvad unge må og ikke må arbejde med.
Større klarhed om snitflade mellem arbejde og fritidsaktiviteter i foreningslivet
Ungereglerne kan også gælde for frivilligt arbejde og arbejde i foreninger. Det undersøges, hvordan der kan større klarhed i reglerne, så det bliver lettere at navigere i for frivillige foreninger.
Automatisk oprettelse af frikort ændres fra 15 år til 13 år
Frikort vil automatisk blive oprettet fra starten af det år, hvor unge fylder 13 år.
Børn skal have særlig beskyttelse
Tilsyn og tilladelser med arbejde for børn under 13 års rykkes fra politiet til Arbejdstilsynet. Tilladelser vil bygge på et nyt børnefagligt grundlag. Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet ser nærmere på regler for influencerer.
Partnerskab om fritidsjob
Der etableres et ungepartnerskab, der skal arbejde for at fremme og udbrede fritidsjob til flere brancher. Det vil bestå af repræsentanter fra virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.
Synliggøre fritidsjob for unge og virksomheder
Det skal være nemmere for virksomheder at slå stillinger op til unge under 18 år og for unge at søge direkte på fritidsjob.
Flere fritidsjob i den offentlige sektor
Kommuner, regioner og stat skal i højere grad ansætte unge i fritidsjob.
Kommunal fritidsjobspris
Beskæftigelsesministeren vil årligt uddele en ”fritidsjobspris” til den kommune, som har ydet en særlig indsats for at få flere unge i fritidsjob.