

Dansk EU-formandskab 2. halvår 2025 på beskæftigelsesområdet
Danmark overtager den 1. juli 2025 formandskabet for EU's Ministerråd. Det giver Danmark en unik mulighed for at sætte vigtige og aktuelle emner på dagsordenen i EU.
Hovedprioriteterne på beskæftigelsesområdet under det danske EU-formandskab:
Styrket konkurrenceevne
Fokus er på at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke med de rette færdigheder og ordentlige vilkår, fair arbejdskraftmobilitet og at undgå unødvendige byrder for virksomheder, borgere og myndigheder. Styrket konkurrenceevne er et tema for det uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre i Aalborg den 7.-8. juli 2025.
Fri og fair bevægelighed i EU
Fokus er på at sikre, at den europæiske arbejdskraftmobilitet foregår på fair og ordentlige vilkår for vandrende arbejdstagere såvel som udstationerede arbejdstagere, herunder fra tredjelande. Fri og fair bevægelighed er et tema for det uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre i Aalborg den 7.-8. juli 2025.
Sunde og sikre arbejdsliv i EU
Fokus er på at styrke arbejdsmiljøet i EU og bekæmpe dårlige arbejdsvilkår, såsom falske praktikophold. Dansk formandskab vil fremme forhandlingerne om den kommende 6. revision af EU’s kræftdirektiv og trilogforhandlingerne om praktikdirektivet.
Styrket sociale dialog
Fokus er på at fremme bevidstheden i EU om social dialogs bidrag til at finde balancerede løsninger. Styrket social dialog vil være en tværgående prioritet under dansk formandskab og et emne ved det ufor-melle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre i Aalborg den 7.-8. juli 2025.
Vigtige datoer
- 27.-28. maj: Embedsmandsmøde for generaldirektører med ansvar for arbejdsretsområdet, København
- 7.-8. juli: Uformelt ministermøde for EU's beskæftigelsesministre med fokus på styrket europæisk konkurrenceevne og fri og fair bevægelighed i EU, Aalborg
- 15. juli: Beskæftigelsesministeren præsenterer formandskabsprioriteter på beskæftigelsesområdet i Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg (EMPL), Bruxelles
25.-26. september: Embedsmandsmøde i Beskæftigelseskomiteen (EMCO), København - 17. oktober: EPSCO-ministerrådsmøde, Luxembourg
- 22. oktober: Social trepartstopmøde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, Bruxelles
- 5.-6. november: Embedsmandsmøde for arbejdstilsynsførende i Senior La-bour Inspectors’ Committee, København
- 1. december: EPSCO-ministerrådsmøde, Bruxelles
- 11.-12. december: Embedsmandsmøde i Public Employment Services (PES), København