Et mere enkelt kontanthjælpssystem

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået et forlig om et nyt og mere enkelt kontanthjælpssystem.

Der indføres en ny, enklere satsstruktur bestående af en ny mindstesats, en ny grundsats og en ny forhøjet sats. 225 timers-reglen bliver afskaffet for at forenkle systemet. Det skal dog ikke være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Derfor kommer der et boligstøtteloft, som understøtter, at der er et væsentligt økonomisk incitament til at tage et arbejde.

Børn skal ikke være afskåret fra at deltage i fritidsaktiviteter, fordi deres forældre ikke er i arbejde. Derfor er aftalepartierne enige om at indføre et fritidstillæg, så der er råd til at gå til fodbold, tage i biografen og at få en ny skoletaske.

For at hjælpe de unge i kontanthjælpssystemet vil aftalepartierne afsætte en pulje på 150 mio. kroner til en 3-årig helhedsorienteret indsats under overskriften ’Flere unge skal med’. Initiativet er for aktivitetsparate modtagere af den nye grundsats. Indsatsen skal have et klart fokus på arbejde og/eller uddannelse fra start. 

Aftale om et nyt kontanthjælpssystem (pdf)Fakta - Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde (pdf)Fakta - Kontanthjælpssystemet bliver enklere (pdf)Fakta - Børn får et fritidstillæg til fritidsaktiviteter (pdf)Fakta - Lempeligere indkomstfradrag i kontanthjælpen (pdf)Fakta - Nye tiltag målrettet unge i kontanthjælpssystemet (pdf)Fakta – Afklaringsret (pdf)Fakta - Medicintilskud (pdf)Fakta - Centrale tal på kontanthjælpsområdet (pdf)Fakta - Økonomi i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem (pdf)

Alt for mange indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, er ikke en del af det danske arbejdsmarked. Aftalepartierne er enige om, at i Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og værdigt for den enkelte. Det enkelte menneske bør mødes med tillid og en forventning om, at man ønsker at forsørge sig selv og at være en integreret del af det danske samfund.

Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet).

Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.

Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået aftale om at skærpe optjeningsreglerne for kontanthjælp for alle personer, som er kommet til landet før 2008. 

For aftalepartierne er det afgørende, at borgere med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, tilskyndes til at komme i arbejde.

I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at modtage højere ydelser i kontanthjælpssystemet. Personer, der kom til landet før, kan modtage en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. 

Aftalepartierne er enige om at ensrette reglerne i kontanthjælpssystemet, så alle borgere skal opfylde et krav om ophold i riget i ni af de seneste ti år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste ti år (beskæftigelseskravet), for at kunne modtage de højere ydelser. Ensretningen er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.