Arbejdsretlige love
Et gennemgående kendetegn ved de arbejdsretlige love er blandt andet, at de beskytter lønmodtagerne på arbejdsmarkedet.
Mange af de arbejdsretlige love indeholder pligter for arbejdsgiverne, men også pligter for lønmodtagerne.
Nogle love sikrer alle lønmodtagere visse minimumsrettigheder. Det gælder fx ansættelsesbevisloven, ferieloven, barselloven, foreningsfrihedsloven og reglerne om arbejdstid. Andre love regulerer og giver rettigheder til afgrænsede grupper af lønmodtagere som fx funktionærloven og medhjælperloven.
Endelig har en tredje gruppe love til formål at beskytte lønmodtagerne mod forskelsbehandling i forskellige situationer i arbejdslivet. Det er fx forskelsbehandlingsloven, ligelønsloven og deltidsloven.
EU påvirker de danske arbejdsretlige love
Flere af de arbejdsretlige love udspringer af direktiver fra EU. Disse regler skal gennemføres ved lovgivning. Da det danske arbejdsmarked i høj grad bygger på regulering ved kollektive overenskomster indeholder flere af lovene en mulighed for at anvende en kollektiv overenskomst i stedet for loven. Det forudsætter, at overenskomsten er i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv.
Flere af de arbejdsretlige love får på den måde karakter af opsamlingslove, som gælder i de tilfælde, hvor de kollektive overenskomster ikke regulerer de pågældende vilkår.