Spring over hovedmenu

Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår. Den indeholder også regler om afskedigelse på grund af graviditet og barsel.

Ligebehandlingsloven er fra 1978 og bygger på EU’s ligebehandlingsdirektiv fra 1976, der blev ændret i 2002. Reglerne er fulgt op i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv fra 2006.

Ligebehandlingsloven dækker områder som:

  • Arbejdsvilkår
  • Ansættelse og afskedigelse
  • Forfremmelse og uddannelse
  • Medlemskab af faglige organisationer mv.

I loven finder du blandt andet regler om:

  • Direkte og indirekte forskelsbehandling
  • Sexchikane og anden chikane i relation til køn
  • Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder
  • Princippet om kønsmainstreaming  
  • Dispensation til at fravige loven
  • Sanktioner ved lovovertrædelse: godtgørelse, underkendelse af en retsstridig afskedigelse og bødestraf
  • Bevisbedømmelsen i ligebehandlingssager