Kommissorium for reform af arbejdsskadesystemet

Arbejdsskadesystemet sikrer arbejdstagere en økonomisk kompensation, når de rammes af en arbejdsskade opstået efter en arbejdsulykke eller en erhvervsbetinget sygdom.

Principperne i arbejdsskadesystemet har i store træk været uforandrede siden sidst i 1970’erne. Systemets altovervejende fokus er at yde økonomisk erstatning for en arbejdsskade opstået efter en arbejdsulykke eller en erhvervsbetinget sygdom. Arbejdsskadesikringsloven sikrer således, at tilskadekomne og efterladte bliver kompenseret for det tab, der er en følge af en arbejdsskade, mens der ikke er forpligtende målsætninger eller redskaber i arbejdsskadesikringen, som medvirker til, at tilskadekomne fastholdes eller hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet.

Arbejdsskader medfører årligt udgifter på knap 4 mia. kroner til erstatninger. Men de afledte samfundsøkonomiske udgifter er langt større, fordi arbejdsskader har afledte udgifter til sociale ydelser, behandlingsudgifter i sundhedssystemet, tab af produktion og skatteindtægter, fordi velkvalificeret arbejdskraft holdes uden for arbejdsmarkedet mv. Der ligger en udfordring i at sikre, at disse ressourcer anvendes på den mest optimale måde.

Undersøgelser viser ligeledes, at arbejdsgiverne som centrale aktører i forhold til fastholdelsesindsatsen kun i meget begrænset omfang spiller en aktiv rolle i indsatsen overfor de tilskadekomne. Arbejdsskadesystemet giver derudover kun i begrænset omfang arbejdsgiverne incitamenter til at arbejde med forebyggelse af arbejdsskader.

Der er brug for grundlæggende nytænkning på arbejdsskadeområdet, så det i væsentlig højere grad tilskynder til fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte. Fokus bør således være på at styrke den enkeltes mulighed for og tilskyndelse til udnyttelse af resterhvervsevne med deraf følgende mulighed for at deltage i fællesskabet på arbejdsmarkedet og øget livsglæde.

Der nedsættes på den baggrund et ekspertudvalg, som får til opgave at komme med forslag til et moderniseret arbejdsskadesystem. Udvalget skal komme med forslag til hvordan:

1. Skadelidte tilskyndes til at forbedre og udnytte resterhvervsevnen så tidligt som muligt, samtidig med at arbejdsskadesystemet understøtter tilbagevenden til arbejdet. Udvalget skal analysere og komme med forslag til, hvordan der kan ske en styrkelse af indsatsen tidligt i skadesforløbet for tilskadekomne, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Udvalget skal videre analysere og komme med forslag til, hvordan de forskellige aktører i fastholdelsesindsatsen, herunder jobcentre og forsikringsselskaber i større omfang kan koordinere og målrette indsatsen for at fastholde den tilskadekomne på arbejdsmarkedet.
2. Udmåling, beregning og udbetaling af erstatning kan indrettes, så det styrker incitamenterne for den tilskadekomne til at forbedre og udnytte erhvervsevnen tidligst muligt. Udvalget skal bl.a. undersøge, hvordan udbetaling af erstatninger kan indrettes, så det styrker incitamenterne for den tilskadekomne til at forbedre og udnytte erhvervsevnen tidligst muligt. I disse overvejelser skal indgå, at ny teknologi og nye behandlingsformer potentielt kan føre til øget erhvervsevne og tilbagevenden til et aktivt arbejdsliv, og udvalget skal bl.a. vurdere om nogle afgørelser skal fornys efter en årrække.
3. Arbejdsgiveren får større mulighed for og incitament til at gøre en særlig indsats for at fastholde skadelidte på arbejdspladsen. Udvalget skal analysere og komme med forslag til, hvordan arbejdsgiveren kan inddrages tættere i indsatsen med at fastholde den tilskadekomne på arbejdspladsen. Udvalget kan videre komme med forslag til, hvordan arbejdsgiverne kan få en mere direkte økonomisk gevinst ved at gøre en særlig indsats for at forebygge arbejdsskader og fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet.
4. Der skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsskadeområdet og sociale ydelser mv. Udvalget skal analysere og komme med forslag til, hvordan samspillet mellem arbejdsskadeerstatninger og sociale ydelser, indkomsterstattende overførsler mv. kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde, så det styrker den skadelidtes tilskyndelse til tilbagevenden og fastholdelse på arbejdsmarkedet, herunder spørgsmål om overkompensation.
5. Sagsbehandlingen af arbejdsskadeområdet kvalificeres. Udvalget skal analysere reglerne for anmeldepligt og komme med forslag til mere effektiv ressourceudnyttelse og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre en tidlig indsats i forhold til skadelidte samt undgå unødvendigt bureaukrati.

Udvalget kan eventuelt pege på mulige forsøg, som det kan være relevant at gennemføre i forhold til ovenstående. Udvalget skal ligeledes vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslagene, herunder vurdere afledte beskæftigelseseffekter. Udvalgets arbejde skal afsluttes med en rapport med konkrete forslag.

Udvalgets forslag må ikke føre til højere udgifter til arbejdsskadeforsikringen for arbejdsgiverne og må heller ikke medføre direkte eller afledte merudgifter for det offentlige. Øgede udgifter til en tidlig fastholdelsesindsats forudsætter at ske gennem omprioriteringer af de eksisterende midler i arbejdsskadesystemet.

Udvalget sammensættes af en formand og tre til fire medlemmer. Udvalget skal inddrage allerede udarbejdede rapporter fra området og kan indhente oplysninger fra særligt sagkyndige. I tilknytning til udvalget etableres en følgegruppe med arbejdsmarkedets parter, der undervejs får lejlighed til at kommentere på udvalgets arbejde.

Udvalget bistås af et sekretariat i Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af repræsentanter fra Finansministeriet samt Social-, Børne- og integrationsministeriet. Andre ministerier kan inddrages efter behov.

Udvalgets arbejde skal være afsluttet april 2014.