Kort sagt an­be­fa­ler vi et en­kelt sy­stem, hvor folk be­løn­nes for ar­bej­de – også selv­om det ikke er fuld tid

Af Torben Tranæs, formand for Ydelseskommissionen og forskningsdirektør, Vive, Benedikte Kiær (K), borgmester, Helsingør Kommune, Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet, Jytte Andersen, fhv. minister og medlem af Folketinget, Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, Vive, Mette Ejrnæs, professor, Københavns Universitet.

Ydelseskommissionen blev nedsat af regeringen for at finde en afløser for kontanthjælpsloftet, så der fortsat er en økonomisk gevinst ved at arbejde.

Efter halvandet års arbejde har vi i denne uge fremlagt vores anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, hvor der er et klart økonomisk incitament til at arbejde, uddanne og forsikre sig – selvom vi fjerner både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Samtidig har vi forenklet systemet.

Vi foreslår, at der kun skal være en ydelse, hvor man kan modtage en grundsats eller en forhøjet sats, hvis man opfylder en række betingelser om uddannelse, arbejde og ophold i Danmark.

Belønning, ikke straf

I Ydelseskommissionen har vi lagt vægt på belønning i stedet for straf.

Samtidig vil vi med en ny fradragsmodel for lønindkomst give borgere en mærkbar økonomisk gevinst for at arbejde selv få timer ved siden af kontanthjælpen.

Vores anbefaling indebærer en kontant belønning for dem, som tager småjob.

Hvis man modtager grundsatsen, kan man f.eks. tjene op til knap 4000 kr. om måneden, uden at ens ydelse sættes ned. Det understøtter, at flere får foden inden for på arbejdsmarkedet. Vi forventer, at også udsatte borgere kan gøre brug af muligheden for at supplere ydelsen, og at det kan skabe en positiv spiral til mere arbejde og i bedste fald selvforsørgelse.

Derudover foreslår vi at fjerne de elementer i kontanthjælpssystemet, som i praksis har vist sig at modvirke fremskridt for den enkelte.

Det gælder f.eks. aktivitetstillægget til unge, som betyder, at de går markant ned i ydelse, hvis de starter på en uddannelse eller blot bliver parat til uddannelse.

Kommissionens anbefalinger giver et øget arbejdsudbud i størrelsesordenen 950 fuldtidspersoner årligt på kort sigt. Det øgede arbejdsudbud sker på trods af, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen afskaffes, hvilket isoleret set reducerer arbejdsudbuddet.

Det betyder, at der i kommissionens forslag til nyt kontanthjælpssystem vil være færre fuldtidspersoner på kontanthjælp sammenlignet med de gældende regler. Vores model har en større positiv beskæftigelseseffekt, end kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har haft.

Vi vil også gerne pointere, at vores model er udgiftsneutral. Det vil sige, at besparelserne, der opnås gennem øget arbejdsudbud, har givet mulighed for at bruge midler til andre initiativer i kontanthjælpssystemet, f.eks. initiativer målrettet børnene.

Øget incitament

Vi har kort sagt lagt en model frem med et enklere og større økonomisk incitament til at arbejde, tage småjob eller uddanne sig.

Vi har haft fokus på gulerod frem for pisk, og det står i modsætning til 225-timersreglen, hvor man bliver sat ned i ydelse, hvis man ikke opfylder timekravet.

Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem vil ikke bare gavne den enkelte borger, men også styrke hele samfundsøkonomien.